tirsdag den 14. september 2010

Meshia

Meshia er en pige på ti år. Knud (den missionær jeg er tilknyttet) mødte hende for lidt over 3 måneder siden ude i en landsby. Der sad hun inde i hytten og kunne ikke rigtig noget fordi hun har fået knogle betændelse. Knud tog hende så med til Sumbawanga på hospitalet. Der her hun så været indtil for en lille uge siden hvor hun blev udskrevet. Sårene er dog ikke helet endnu og hun skal stadig over til en klinik for at få det vasket og skiftet forbinding hver dag. Efter hun er blevet udskrevet kom hun at bo her i stuen hos mig fordi jeg bor meget centralt og der så ikke er længere end hun kan gå over til klinikken, hvor i mod mama Pendo, som hun ellers skulle have boet hos, bor 2-3 km fra klinikken. Mens hun er her i Sumbawanga prøver jeg at lære hende at læse lidt, hun har nemlig aldrig gået i skole. Jeg har også lært hende at spille Uno, hvilket hun vældig godt kan lide. Hun er en rigtig sød pige, hjælpsom og aldrig i vejen. Har været lidt specielt at bo sammen med en tanzaniansk pige som jeg ikke kender særlig godt, men også spændende. Nu er hun flyttet over på Knuds børnehjem hvor hun har nogle andre børn at være sammen med, men hun kommer stadig på besøg her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar