Gensyn

Gensyn:


Søndag morgen lidt over syv tanzaniansk tid landede vi i Dar es Salam og jeg havde efter 5 år igen tanzaniansk grund under fødderne. Vi blev modtaget af en taxachauffør uden for lufthavnen og kørt hen til vores hotel. Vi havde nu en dag hvor vi kunne slappe af og nyde det mere luksuriøse Afrika med badehotel og strand med helt turkis vand .

Mandag begyndte vores rejse mod Sumbawanga hvor jeg skal bo. Da Tanzania er et meget stort land (ca. 22 gange større end Danmark) er rejse afstandene også store. Turen fra Dar til Sumbawanga tager derfor 2 dage i bus. Den første dag kørte vi i 12 timer, men for mig føltes det ikke meget være end at køre 3 timer i Danmark fordi der er så meget at kigge på. Turen går fra det flade land ude ved havet og op i bjergene. Der er spændene natur og små landsbyer at kigge på undervejs. Vi kørte også igennem Mikumi nationalpark hvor vi bl.a. så nogle giraffer, gazzeller og zebraer. På vej op i bjergene så vi også mange Bavianer. Det er svært at beskrive med ord, men det betød noget helt særligt for mig at se det hele igen. Men kan også stadig blive facineret over tanzanianerne; deres venlige og imødekommende adfærd, deres evne til helt ubesværet at bære meget tunge ting på hovedet og undre mig over hvor de mon er på vej hen når man ser dem gå langs med vejen ude midt i ingen ting.

Mother Teresa:

Efter den første dags køretur ankom vi til Mbeya (se kortet). Her blev vi modtaget af en fantastisk dame der hedder Sharmala. Hun er en veninde til Marianne, som er en af mine rejse kammerater. Sharmala sørgede for at det hele klappede på busstationen. Det kan nemlig godt være ret forvirrende her i Tanzania. Herefter kørte hun os hen til det hotel hvor vi skulle bo. Da hendes bil er en Hilux med lad så foregik det på den måde at Marianne fik lov at side på forsædet mens os fire unge skulle side på ladet. Det var en rigtig sjov oplevelse at side og hoppe rundt deromme mens man kunne kigge på stjernerne. Sharmala inviterede os også på aftensmad og sørgede for madpakket til os til dagen efter.

Sharmala har været missionær i Tanzania i ca. 9 år. Hun har taget seks forældreløse tanzanianske drenge til sig og gør også et stort arbejde bl.a. andre meget fattige børn i byen med at give dem et måltidmad og et sted hvor de kan slappe af og lege og få lektie hjælp. Blev virkelig rørt af hendes arbejde.

Strømafbrydelser:

Vi er nu kommet til Sumbawanga og har været her 4 dage. Vi har mødt en masse nye mennesker med fremmedartede navne, handlet på markedet og i små dukaer, som butik hedder på swahili, og fået swahili undervisning. En anden ting vi også har fået lov at opleve som minder os om at vi er i Afrika er strømafbrydelser! Det har vi nemlig haft tre ud af fire aftener. De første aftener var det først efter maden var lavet, men i dag gik den lige som vi skulle til at i gang! Hvad gør man så? Jo vi lånte naboernes jiko (et lille ler bålsted) og kogte risen på tanzaniansk maner. Derefter nød vi maden i stearinlys og lommelygters skær.

Nedtælling

10, 9, 8 dage tilbage til afrejse!

Nedtællingen er forlængst begyndt! De sidste par måneder har været fulde at forberedelser og tanker om min forestående rejse til Tanzania: Hvad skal jeg have med? Hvordan mon det bliver at komme der ned igen? mm.

Nu er der så kun 8 dage til at der i stedet for 20 grader er 30, i stedet for hej så hedder det hujambo og istedet for knickers så skal der bruges nederdel.

I øjeblikket befinder jeg mig på volontørkursus på diakonhøjskolen i Århus sammen med 23 andre volontører som skal til henholdsvis Nigeria, Indien, Israel og Tanzania. Her har vi fået svar på nogle af vores mange spørgsmål, blevet rustet til mødet med andre kulture og religioner og mødt de andre volontører vi skal rejse sammen med. Det har været rigtig godt og sommerfuglene bevæger sig nu voldsommere og voldsommere i maven. På søndag afsluttes kurset så med en udsendedelses gudstjeneste hvor vi lægger rejsen, arbejdet og os selv i Guds hænder.