I fredags tog jeg en meget impulsiv beslutning – og det sker ikke så ofte for mig! Da det blev arrangeret at Meshia skulle flytte over på børnehjemmet var der pludselig ikke noget jeg skulle være i Sumbawanga for før tirsdag. Derfor besluttede jeg at tage med de andre volontører, som lige havde været på besøg, tilbage til Kipili. Det gik stærkt med at blive klar, men er glad for jeg tog med! Kipili ligger meget smukt på en bjergskråning nedtil Tanganyika søen, som der er en fantastisk udsigt over fra Knuds terrasse.
Alle tre dage jeg var der var vi nede og bade i søen om eftermiddagen. Turen om til stranden tager dog ca. 35 min. Først skal man op over bjergryggen på en lille stenet sti om givet af træer, derefter gå et lille stykke af en støvet jordvej for så at dreje fra ved de to mangotræer og forsætte 5 min af en sti næsten skjult i højt tørt græs. Men det er turen vær. Der er så smukt, roligt og fredeligt og vandet er fantastisk. Det er slet ikke til at beskrive. Vi var dernede om eftermiddagen og gik hjem ved solnedgang, men sidste dag blev vi helt til solen var gået ned bag Congos bjerge på den anden side af søen. Kommer bestemt på top scor over smukkeste oplevelser!
Den sidste aften vi var ude ved søen var Knuds hundehvalp Cola fulgt med. Vi havde ellers mange gange forsøgt at jage de hjem, men forgæves. Til sidst opgav vi. Vi var alle ret trætte af den, men da vi kom ud til stranden og begyndte at svømme ud blev den så bange for at vi ville forlade den at den svømmede ud til os og det smeltede vores hjerter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar