Fritid

I min fritid er jeg kommet med i et af korene i kirken og i en kvindebibelstudie gruppe ude på bibelskolen. I bibelstudiegruppen mødes vi hver torsdag hjemme ved missionærparret Anne Lene og Peter Olufson, som bor på bibelskolen. Til oplæg bruger vi en bog om kvinder i biblen. Vi læser bibelsteksterne og oplægget i bogen sammen og snakker derefter om det ud fra nogle spørgsmål i bogen. Vi slutter af med at drikke te sammen. Synes det er rigtig godt at være med og på den måde også få et åndeligt fællesskab med nogle af de mennesker jeg omgås. Udover selv at blive opbygget i troen har bibelstudiegruppen også det formål at udruste de kvindelige evangelist studerende til kunne lede en bibelstudiegruppe når de komme hjem.

Hjaelp jeg kender ikke sangen..

Det kor som jeg er kommet med i hedder GMCC, hvilket står for Gospel Messengers Church Choir. Det er ikke et så stort kor, ca. 15 mand, men er nogle rigtig herlige mennesker og de synger rigtig godt! Allerede efter at jeg kun havde været medlem af koret i 3 dage var jeg med dem ude at synge første gang. En af præsterne på bibelskolens søn var død og vi skulle ud og synge til begravelsen. Det var noget af en oplevelse. Jeg blev hentet af tre fra koret kl. 10 om morgenen. der ud. Vi ankom ved elvetiden og ventede så en times tid på at resten af truppen dukkede op. Du skal aldrig regne med at folk kommer til tiden i Afrika! J Herefter gik vi syngende over til det hjem den afdøde kom fra. Der sang vi så stort set uafbrudt i 2,5 time!! I kan nok forestille jer at de fire sange jeg havde nået at lære hurtigt blev brugt op og da mange af de sange de sang oven i koebet var paa stamme sprog var jeg ret lost. Men da mange af sangene var vekselsange hvor linjerne bliver gentaget flere gange var det ikke saa svaert at fange melodien og saa maatte jeg jo bare haenge i med at aflaese mundbevaegelser og fange de stroffer jeg kunne. Synes selv jeg blev ret god til det til sidst J. Foerst efter de to en halv timer begyndte selve begravelses ceremonien – indtil da havde folk bare samledes for at vise medfølelse og sørge med familien. Vi var først færdig ved 6 tiden om aftenen.


Forboens gudstjeneste:
Sidste søndag var første gang jeg var med ude at synge til en normal gudstjeneste. Vi besøgte en af de mange andre kirker i byen og sang til begge gudstjenester (her ude er der så mange kirkegængere at det er normalt at have 2-3 gudstjenester hver søndag). Synes selv det gik meget godt, men kunne hører på de andre bagefter at jeg vist stadig ikke helt har fattet deres danse trin. Men det kommer vel med lidt øvelse J. Efter at have fået et måltid mad gik turen videre til en luthersk kirke i den anden ende af byen hvor der skulle være forbøns gudstjeneste for præsident valget i næste uge. Vores kor lærer havde skrevet en sang til anledningen som vi var oppe at synge. Det samme var en 10 andre kor. Det var alt i alt en rigtig spændene dag. Synes det er rigtig fedt at de mødes på tværs af kirkerne og ligger valget og landets fremtid i Gudshænder.

Rigtige gentlemen:

I anledningen af vores forskellige besøg med koret sidste søndag skulle alle kor medlemmer have uniform på. Uniformen bestod af nederdel og bluse til pigerne og skjorte til drengene syet i traditionelt stof – det kaldes en kitenge og kan have alle mulige farver og mønstre. De havde et sæt som jeg kunne låne. Jeg skulle så bare tage det med hjem og vaske og stryge det. Det første kunne jeg sagtens finde ud af, men her i huset er der ikke noget elektrisk strygejern. Her er kun et jernstrygejern som man så fylder kul i. Det havde jeg ikke prøvet at bruge før så spurgte de drenge der bor i et udhus i gården om hjælp. Havde regnet med at de bare ville hjælpe mig med at få ild i kullene, men de gik så sandelig med ind og den ene af drengene strøg mit tøj selv om jeg flere gange sagde at det behøvede han altså ikke, men det ville han gerne sagde han. Det må da være hvad man kalder rigtige gentelmen!

Lækker middag til under 3 kr.!!

En aften efter jeg havde været til kor øvelse gik jeg på vejen hjem forbi en dame der ristede majskolber. Det duftede rigtig godt og blev fristet til at købe en. Hjemme lavede jeg så en salat af tomat og avokado og spiste til. Alt i alt en rigtig lækker og mættende aftensmad og så til lidt under 3 kr.!!

Studenterfest!

I dag var der afskeds fest for form 4 (samme årgang som 1.G i DK) på Mazwe Secondary School her i Sumbawanga og jeg var med. Jeg var blevet inviteret af Alkado, som er en af de drengene der bor i huset i gården og som Knud har sørget for uddannelse til. Jeg blev inviteret som repræsentant for hans familie – han er nemlig forældreløs.

Vi var inviteret til kl. 9, men fordi ham der skulle følge mig derhen var forudseende ankom vi først kl. 10 og der var de stadig ved at pynte op og stille an. Efter en halv time, trekvarter gik festlighederne i gang. Der var en masse indslag fra de forskellige årgange på skolen. Der var dans, sange, taler og skejches. Alt sammen meget festligt. Ca. halv to nåede vi så til højdepunktet med uddelelse af beviser til eleverne på at de har gennemført form 4. Så blev der trængsel! Alle ville op foran for at kunne tage billede af deres elev mens de gav vedkommende kranse på og gav dem gaver. Det endte med at det blev besluttet at man kun måtte tage billede af bevisoverrækkelsen oppe foran og så skulle man gå ud til siden og tage resten af billederne. Efter en masse billeder med Alkado (ham jeg var der for at fejre) og hans gaver og kranse og venner (incl. mig – fordi hans venner synes det var MEGA skægt at få et billede sammen med Mzungu – det man kalder hvide her ude;)) var der fest middag. Her manglede ikke noget!!. Der var både pilau (krydret ris som tit bliver serveret ved fester), almindelig ris og så var der tre slags ”mboga” (tilbehør). Her ud over fik vi en halv friturestegt kylling, en flaske vand og en sodavand!! Og da tanzanianerer altid læsser op så tallerknen er helt fuld var virkelig proppet da jeg havde spist!

Det var virkelig en fantastisk oplevelse at være med! Og det mindede mig igen om hvor oplevelses rig og uensartet min hverdag her ude er. Bliver virkelig velsignet med så mange gode oplevelser stort set dagligt!

Mig og Alkado og tre af hans venner.
Alkado er ham til hoejre.

Ferie

I fredags tog jeg en meget impulsiv beslutning – og det sker ikke så ofte for mig! Da det blev arrangeret at Meshia skulle flytte over på børnehjemmet var der pludselig ikke noget jeg skulle være i Sumbawanga for før tirsdag. Derfor besluttede jeg at tage med de andre volontører, som lige havde været på besøg, tilbage til Kipili. Det gik stærkt med at blive klar, men er glad for jeg tog med! Kipili ligger meget smukt på en bjergskråning nedtil Tanganyika søen, som der er en fantastisk udsigt over fra Knuds terrasse.

Alle tre dage jeg var der var vi nede og bade i søen om eftermiddagen. Turen om til stranden tager dog ca. 35 min. Først skal man op over bjergryggen på en lille stenet sti om givet af træer, derefter gå et lille stykke af en støvet jordvej for så at dreje fra ved de to mangotræer og forsætte 5 min af en sti næsten skjult i højt tørt græs. Men det er turen vær. Der er så smukt, roligt og fredeligt og vandet er fantastisk. Det er slet ikke til at beskrive. Vi var dernede om eftermiddagen og gik hjem ved solnedgang, men sidste dag blev vi helt til solen var gået ned bag Congos bjerge på den anden side af søen. Kommer bestemt på top scor over smukkeste oplevelser!

Den sidste aften vi var ude ved søen var Knuds hundehvalp Cola fulgt med. Vi havde ellers mange gange forsøgt at jage de hjem, men forgæves. Til sidst opgav vi. Vi var alle ret trætte af den, men da vi kom ud til stranden og begyndte at svømme ud blev den så bange for at vi ville forlade den at den svømmede ud til os og det smeltede vores hjerter.

Meshia

Meshia er en pige på ti år. Knud (den missionær jeg er tilknyttet) mødte hende for lidt over 3 måneder siden ude i en landsby. Der sad hun inde i hytten og kunne ikke rigtig noget fordi hun har fået knogle betændelse. Knud tog hende så med til Sumbawanga på hospitalet. Der her hun så været indtil for en lille uge siden hvor hun blev udskrevet. Sårene er dog ikke helet endnu og hun skal stadig over til en klinik for at få det vasket og skiftet forbinding hver dag. Efter hun er blevet udskrevet kom hun at bo her i stuen hos mig fordi jeg bor meget centralt og der så ikke er længere end hun kan gå over til klinikken, hvor i mod mama Pendo, som hun ellers skulle have boet hos, bor 2-3 km fra klinikken. Mens hun er her i Sumbawanga prøver jeg at lære hende at læse lidt, hun har nemlig aldrig gået i skole. Jeg har også lært hende at spille Uno, hvilket hun vældig godt kan lide. Hun er en rigtig sød pige, hjælpsom og aldrig i vejen. Har været lidt specielt at bo sammen med en tanzaniansk pige som jeg ikke kender særlig godt, men også spændende. Nu er hun flyttet over på Knuds børnehjem hvor hun har nogle andre børn at være sammen med, men hun kommer stadig på besøg her.

Saa er jeg igang!

Bibelskolen:

Sidste fredag begyndte jeg endelig min undervisning på bibelskolen. Det var rigtig dejligt at komme i gang og nyder at undervise derude. Min første leksion blev dog noget kort. Den var i brug af computer, men de havde ikke fået købt forlænger ledninger til computerne endnu! Og det er jo lidt begrænset hvad man kan lærer om at bruge computer ved bare at snakke om dem. Men det er jo Afrika - så jeg kan vel ikke forvente at det hele virker første gang.

Næste gang jeg var ude på bibelskolen var det for at undervise i engelsk. Jeg synes selv den første time gik lidt træls da jeg havde lidt svært ved at finde ud af deres niveau først og så ikke rigtig havde planlagt noget til det niveau. Alligevel spurgte de i slutningen af timen om jeg ikke havde lyst til at undervise dem i engelsk i en af de andre lærers timer mens han er bortrejst! Det synes jeg er fantastisk og denne oplevelse afspejler meget godt hvor ivrige de på bibelskolen er efter lære.

Mzungu – og så på cykel!!

Da bibelskolen ligger 3-4 km fra hvor jeg bor, ville det være lidt langt at skulle gå der ud. Missionæren Knud har derfor anskaffet en cykel til mig. Den er jeg rigtig glad for og nyder at kunne komme hurtigere frem og tilbage, men må indrømme man skal vende sig til opmærksomheden. Når jeg bare går en normal tur i byen er der en del der kigger og nogle få som råber ”Mzungu” efter mig – hvilket er det man kalder de hvide her ude. Når jeg cykler på arbejde om morgenen er det alle der kigger på mig og mange som råber ”Mzungu” efter mig eller hilser. Det skal også lige siges at det er lidt af et kunst stykke at cykle i nederdel uden at den blæser op så man kan se knæene (hvilket man ikke må kunne her ude) – så den ekstra opmærksomhed kunne jeg godt undvære. Men jeg vender mig jo nok til det og får også lært at styre nederdelen helt. J

Tøjvask:

Siden jeg kom her ud har jeg jo brugt en del tøj og pludselig kom dagen da det skulle vaskes. Jeg havde godt spottet at her ingen vaskemaskine var, men hvad gør man så? Jeg spurgte en af mama’erne (kvinderne) som arbejder i huset til råds. Man tager en balge vand, fylder vaskepulver og tøj i og så begynder man ellers at snuppe tøjet i hånden til man tror det er rent. Herefter skal de bare skyldes for sæbe og hænges op. Det lyder jo meget nemt tænkte jeg. Det gik også ret godt tror jeg men det tog ret lang tid for mig og fik knubbet mig et par små brandsår til. Jeg må se at få mig noget mere hård hud J. Men egentlig var det rigtig hyggeligt for en af drengene som bor i et hus ude i gården var også ved at vaske og kunne give mig nogle tip og en af mama’erne var ved at lave mad over bål der ude. Så vi sad og snakkede og hyggede os sammen.