fredag den 3. september 2010

Saa er jeg igang!

Bibelskolen:
Sidste fredag begyndte jeg endelig min undervisning på bibelskolen. Det var rigtig dejligt at komme i gang og nyder at undervise derude. Min første leksion blev dog noget kort. Den var i brug af computer, men de havde ikke fået købt forlænger ledninger til computerne endnu! Og det er jo lidt begrænset hvad man kan lærer om at bruge computer ved bare at snakke om dem. Men det er jo Afrika - så jeg kan vel ikke forvente at det hele virker første gang.
Næste gang jeg var ude på bibelskolen var det for at undervise i engelsk. Jeg synes selv den første time gik lidt træls da jeg havde lidt svært ved at finde ud af deres niveau først og så ikke rigtig havde planlagt noget til det niveau. Alligevel spurgte de i slutningen af timen om jeg ikke havde lyst til at undervise dem i engelsk i en af de andre lærers timer mens han er bortrejst! Det synes jeg er fantastisk og denne oplevelse afspejler meget godt hvor ivrige de på bibelskolen er efter lære.

Mzungu – og så på cykel!!
Da bibelskolen ligger 3-4 km fra hvor jeg bor, ville det være lidt langt at skulle gå der ud. Missionæren Knud har derfor anskaffet en cykel til mig. Den er jeg rigtig glad for og nyder at kunne komme hurtigere frem og tilbage, men må indrømme man skal vende sig til opmærksomheden. Når jeg bare går en normal tur i byen er der en del der kigger og nogle få som råber ”Mzungu” efter mig – hvilket er det man kalder de hvide her ude. Når jeg cykler på arbejde om morgenen er det alle der kigger på mig og mange som råber ”Mzungu” efter mig eller hilser. Det skal også lige siges at det er lidt af et kunst stykke at cykle i nederdel uden at den blæser op så man kan se knæene (hvilket man ikke må kunne her ude) – så den ekstra opmærksomhed kunne jeg godt undvære. Men jeg vender mig jo nok til det og får også lært at styre nederdelen helt. J

Tøjvask:
Siden jeg kom her ud har jeg jo brugt en del tøj og pludselig kom dagen da det skulle vaskes. Jeg havde godt spottet at her ingen vaskemaskine var, men hvad gør man så? Jeg spurgte en af mama’erne (kvinderne) som arbejder i huset til råds. Man tager en balge vand, fylder vaskepulver og tøj i og så begynder man ellers at snuppe tøjet i hånden til man tror det er rent. Herefter skal de bare skyldes for sæbe og hænges op. Det lyder jo meget nemt tænkte jeg. Det gik også ret godt tror jeg men det tog ret lang tid for mig og fik knubbet mig et par små brandsår til. Jeg må se at få mig noget mere hård hud J. Men egentlig var det rigtig hyggeligt for en af drengene som bor i et hus ude i gården var også ved at vaske og kunne give mig nogle tip og en af mama’erne var ved at lave mad over bål der ude. Så vi sad og snakkede og hyggede os sammen.

2 kommentarer:

  1. Nej hvor spændende - skønt at høre om dit arbejde

    Må Gud velsigne dig helt vildt

    Kunne godt bruge at være i Sumbawanga

    Guds fred til hilsen

    Birgitte og Erik
    Hils de sorte

    SvarSlet
  2. Hej Erik og Birgitte
    Tak skal I have. Det betyder meget at hoere. :)
    Hvem kender i her i Sumbawanga??

    SvarSlet