fredag den 26. november 2010

Bibliotekskort, kirkehistorie og almen dannelse

På secondary skolen er de nu i gang med eksaminer, så der har jeg snart ikke mere arbejde. Derfor er jeg begyndt at hjælpe til ude på bibelskolen med at skrive kartotekskort til deres bibliotek. Jeg sidder ved et bord i biblioteket med en gammeldags skrivemaskine og to bunker kort, en farve til titelkort og en anden til forfatterkort. Det kan måske lyde kedeligt, men det er faktisk rigtig hyggelig. Peter Olofson som er missionær på bibelskolen sidder nemlig også i biblioteket og prøver at lærer noget mere swahili, så jeg kan spørge ham om hjælp hvis jeg er i tvivl om noget. Ind i mellem kommer vi så også ind på andre ting. Har fundet ud af at der ifølge Peter er meget jeg ikke ved om Danmark og dansk kultur, færørerne, kirke, Tanzania og verden generelt. Vi får derfor altid nogen meget spænde samtaler hvor jeg kan blive lidt klogere ;) I dag kom vi blandt andet ind på brødrekirkens historie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar