Her i regntiden kommer der nogle store flyvetermitter. De er så tunge at de nogle gange falder ned eller taber vingerne. De hedder kumbikumbi og er en delikatesse. Børnene kan bruge timer på at samle dem, grave efter dem i termitbo og ligge små fælder for dem. Når man så har fanget en stor portion hives vingerne og de ristes, evt. med lidt salt. Namnam.
Den anden dag havde Peter ude fra bibelskolen købt en portion. De blev så stillet på bordet som snack, ligesom peanuts. Der skulle noget overtalelse til at putte den første i munden. Man sidder jo og kigger på hovedet og de små ben. Men har man først overvundet frygten smager de faktisk helt okay; sprødt og lidt salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar