Livstegn

De tre sidste dage på hospitalet i Namanyele var Kirsten og jeg på en afdeling der hed ”general ward”. Der lå folk med forskellige sygdomme og sår. På denne afdeling var der nogle sygepleje elever i praktik. Dem fulgtes vi med det meste af tiden. De var super søde og meget ivrige efter at lærer os noget. Den første dag fik vi demonstreret og forklaret ned til mindste detalje hvordan man reder en seng så lagnet får de rigtige folder i hjørnerne. Vi fik også forklaret at man skal bruge meget sterile ting når man skal vaske sår.

Torsdag fik vi så lov til også at prøve at lave nogle ting selv. Vi blev sendt ud sammen med sygeplejeeleverne for at tjekke livstegn fra patienterne. Det lyder måske lidt voldsomt, men det bestod i at tage puls, blodtryk og temperatur. Også her var sygeplejeeleverne ivrige efter at lære os. Vi fik derfor lært at når man skal tage temperatur på en patient skal man først tørre termometeret af med sprit, derefter tørre patientens armhule af. Når termometeret så er færdig skal det tørres af igen med sprit inden det må aflæses. Herefter kommes termometeret i dets hylster hvorefter hele proceduren gentages ved næste patient. Det morede vi os lidt over. Men det er dejligt at se de ønsker at gør tingene så godt som muligt og stræber efter at blive nogle gode sygeplejersker. De færdig uddannede sygeplejesker vi mødte virkede også meget dygtige.