Kristina

De første dage på hospitalet i Namanyele var vi på fødeafdelingen. Der var vi bl.a. med til undersøgelse af to gravide kvinder og til tre fødsler. Jeg blev meget overrasket over hvor hurtigt de to første fødsler gik. Det var så også henholdsvis kvindens fødsel nr. 9 og 11. Der gik kun få minutter fra livmoderhalsen var helt udvidet og til babyen var født og det ude et eneste smerte skrig eller ansigtsvrængning fra moderen. Slet ikke som på film ;). Vi fik lov at bærer den første af babyerne ned på stuen til sin mor. Babyen var helt lys. Dens hudfarve mindede mere om en araber end en afrikaner. Da vi kom ned på stuen spurgte vi moderen om hun havde et navn til sin lille ny datter. Det havde hun ikke og så spurgte hun os hvad vi syntes hun skulle hedde. Efter en kort overvejelse blev det Kristina som er det den anden volontør Kirsten bliver kaldt af tanzanianerne. Det var lidt cool at få lov til at navngive et barn.