”Hej, er det ikke dig der synger i kor i Sumbawanga?”
Kirsten og jeg var lige ankommet til Namanyele. Bussen var kommet lidt sent så vi skulle bare have noget hurtigt mad før det blev mørkt. Heldigt for os var der et lille sted lige ved siden af vores hotel hvor man kunne få chipsmayai, som er æggekage med kartoffelbåde i. Mens det blev tilberedt ville vi købe noget at drikke i dukaen (lille butik) ved siden af. Der blev jeg så mødt med spørgsmålet. Jeg blev godt nok lidt overrasket. Jeg var lige ankommet til en ny by hvor jeg ikke kendte nogen. Det viste sig så at hun havde været i Sumbawanga for ikke så lang tid siden og været til gudstjeneste i min kirke. Det havde overrasket hende så meget at se en mzungu (hvid) der sang i kor og så endda på stammesprog at hun havde fortalt det til hendes børn også da hun kom hjem og nu kunne hun så genkende mig. Så føler man sig helt kendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar