fredag den 6. august 2010

Nedtælling

10, 9, 8 dage tilbage til afrejse!
Nedtællingen er forlængst begyndt! De sidste par måneder har været fulde at forberedelser og tanker om min forestående rejse til Tanzania: Hvad skal jeg have med? Hvordan mon det bliver at komme der ned igen? mm.
Nu er der så kun 8 dage til at der i stedet for 20 grader er 30, i stedet for hej så hedder det hujambo og istedet for knickers så skal der bruges nederdel.
I øjeblikket befinder jeg mig på volontørkursus på diakonhøjskolen i Århus sammen med 23 andre volontører som skal til henholdsvis Nigeria, Indien, Israel og Tanzania. Her har vi fået svar på nogle af vores mange spørgsmål, blevet rustet til mødet med andre kulture og religioner og mødt de andre volontører vi skal rejse sammen med. Det har været rigtig godt og sommerfuglene bevæger sig nu voldsommere og voldsommere i maven. På søndag afsluttes kurset så med en udsendedelses gudstjeneste hvor vi lægger rejsen, arbejdet og os selv i Guds hænder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar